Naturassisteret psykoterapi

Naturassisteret psykoterapi

Hvad kan naturassisteret psykoterapi gøre for dig?

Naturen er den måde du fungerer på, du er natur og naturen er i dig.

Elementer i naturen kan give dig et nyt perspektiv på en gammel lidelse, og dermed give dig en ny og mere hensigtsmæssig fortælling, der kan ændre dine tanker og følelser og dit liv i en positiv retning. 

Får vi øjnene op for naturen, kan den hjælpe os med at finde mening, sammenhæng og ro. Den kan hjælpe dig med at skifte gear, hvis du er opkørt. 

Naturen har et enkelt sprog, som vi alle kan tilgå og som er der for alle. Så enkelt at vi ofte overser det i vores travle hverdag. Ro og rum til at fordybe sig – at kigge på planter og insekter, plukke bær og samle sten og skaller assisterer denne form for terapi.

Er du stresset? 

I en naturassisteret psykoterapi hjælper jeg dig med at bemærke og genopdage ting i dig selv, du måske ikke er bevidst om. Det kan f.eks. være følelser, et ønske om forandring eller kernen i dit ubehag. Når du gerne vil være et andet sted og synes, du burde føle noget andet, end du gør, kan det føre til stress. Naturassisteret terapi kan hjælpe dig til at få ro med at være den, du er.

 

Har du angst eller er du bekymret?

I naturcentreret psykoterapi har du opmærksomhed på dine sanser. Måske har du mistet din kontakt til din egen kerne og er blevet usikker på, hvad du skal og hvem du er. Du savner robusthed. Du tænker i knaphed og glemmer at nyde nuet, du tænker “hvad nu hvis” og bliver bekymret, måske helt uden grund. Kroppen reagerer på disse tanker med sin naturlige kæmp-frys-eller flygt reaktion, og det skaber ubalance.

Når du i terapien tillader dig selv at være i kontakt med dine sanser, og dermed dig selv, er der basis for tryghed, som kan føre til, at du kan stå bedre i dig selv.

Oplever du meningsløshed?

I naturen kan du finde mange repræsenterende symboler. Det kan konkret være et træ, en busk, en sten eller en fisk i vandet. Naturbaseret psykoterapi sætter fokus på din livsopfyldelse og symbolerne bliver dine medspillere. 

Praktisk info

Jeg arbejder på stranden eller i skovene omkring Århus og fra Skanderborg ud mod Silkeborg. Stranden er god for længere sessions, fra til 3 til 4 timer.

Desuden foregår samtaler af ca. 1 times varighed i min praksis i Mejlgade 95, Århus.

Ønsker du en kort afklaring om, hvad naturassisteret psykoterapi kan betyde for dig, kan du gratis ringe til mig og høre nærmere.

Send en SMS om hvornår du gerne vil ringes op: 31119111

Book en aftale

Bøger:
NATURTERAPI Oplev naturen – styrk livet

 

Seneste artikler